Adfærd

12/11/2019 Slået fra Af RT

Definition af begrebet ’adfærd’

Med adfærd menes personens interaktion med omgivelserne.

Mere præcist kan man sige, at adfærd omhandler alt det, som man bevidst og situationsspecifik foretager sig i relation til omverdenen.

Adfærd inkluderer således alle former for bevidst handling, når man fx sætter sig, går, løber, kommunikerer (i form af ord, toneleje og kropssprog), vasker tøj, børster tænder, rydder op, laver lektier osv.

– – – – –

En given eksamenspræstation er ligeledes en del af kategorien adfærd, da ethvert eksamensresultat jo grundlæggende udspringer af eksaminandens interaktion med omgivelserne (fx interaktionen med lærer og censor i en mundtlig eksamenssituation).


I den forbindelse er det værd at pointere følgende forhold, som gør sig gældende for alle eksamenssituationer:

Der gives ingen ekstra point eller medaljer for at tænke eller føle noget bestemt undervejs i en given eksamen; eller som belønning for at præstere med eller uden ’sommerfugle i maven’.

Eksamenskarakteren gives udelukkende på baggrund af eksaminandens adfærd (dvs. det han siger og gør) i eksamenssituationen.

– – – – –

I en uddannelsesmæssig kontekst vil en given adfærd være enten målbevidst eller kontraproduktiv. Dermed menes kort sagt, at:

Målbevidst adfærd er adfærd, som er i overensstemmelse med udøverens overordnede mål og handleplaner.

Det drejer sig med andre ord om en adfærd, hvor man efter bedste evne forsøger at handle målbevidst i den givne situation.

Målbevidst adfærd vil dog ikke nødvendigvis altid lykkes efter hensigten.

Selv en målbevidst person vil således kunne begå fejl undervejs i en præstationssituation. Og når dette sker, så er det et udtryk for en utilsigtet kontraproduktiv adfærd (→ mere herom nedenfor).

 

Kontraproduktiv adfærd er adfærd, som er i modstrid med de overordnede mål og handleplaner.

Det drejer sig med andre ord om en adfærd, hvor man handler på en måde, som grundlæggende ikke er i ens egen bedste interesse.


Kontraproduktiv adfærd findes i to varianter:

  1. Bevidst kontraproduktiv adfærd er et udtryk for, at man har truffet en bevidst beslutning om at handle kontraproduktivt.

    Og en bevidst kontraproduktiv adfærd resulterer som tidligere beskrevet i overspringshandlinger. Det kan fx være, når den studerende dropper lektielæsningen, fordi han ikke rigtig har lyst.

    Bevidst kontraproduktiv adfærd vil derfor altid være et udtryk for manglende mental styrke.

  1. Utilsigtet kontraproduktiv adfærd er et udtryk for en målbevidst adfærd, der desværre viser sig at virke imod hensigten.

    Det handler med andre ord om de fejl, som man utilsigtet begår i en given sammenhæng.
    – – – – –

    Når eksaminanden fx begår en fejl i en eksamenssituation, så er dette typisk et udtryk for, at han forsøger at handle målbevidst, men at forsøget desværre mislykkes.

    Selv en mentalt stærk eksaminand vil med andre ord kunne havne i situationer, hvor der utilsigtet handles kontraproduktivt (fx ved at lave en forkert udregning i en matematikopgave).

    Utilsigtet kontraproduktiv adfærd er derfor ikke nødvendigvis et udtryk for manglende mental styrke, men handler oftest om, at man blot fejler i forsøget på at handle målbevidst.

    Hvis den utilsigtede kontraproduktive adfærd til gengæld sker som følge af et mangelfuldt eller forstyrret opgavefokus, så vil dette dog meget vel kunne anses som et udtryk for manglende mental styrke.

– – – – –

Det vil altid være individuel og situationsspecifik, hvorledes en given adfærd påvirker præstationen. Kort sagt gælder dog følgende:

  • Jo bedre adfærden er tilpasset til situationens krav, desto bedre vil man være i stand til at præstere.

Metoder fra den mentale træning kan bidrage til at udvikle og styrke denne evne til selvregulering.

Adfærd’ er beskrevet mere udførligt i e-bogen: ”Mental styrke i uddannelsen” (som kan købes her).