Mental træning

12/11/2019 Slået fra Af RT

Mental træning sigter mod at skærpe den mentale styrke.

Og i praksis er der to slags værktøjer i den mentale trænings værktøjskasse: Målsætning og spændingsregulering.

(Se supplerende blogindlæg om målsætning og spændingsregulering her.)

– – – – –

Arbejdet med den mentale træning skal kort sagt sikre to ting:

  • At skærpe målbevidsthed og opgavefokus i forhold til en given opgave (i form af afklarede mål og handleplaner)

  • At skabe forudsætningen for at kunne agere målbevidst uanset omstændighederne (i form af spændingsregulering)


Dette vil nemlig på effektiv vis gøre personen i stand til uanset omstændighederne at være målbevidst i tanke og handling
Og netop dette er jo definitionen på en mentalt stærk person.

– – – – –

I praksis anbefaler denne bog otte metoder til den mentale træning. Det drejer sig om:

  • Bevidstgørelse om relevante forhold

  • Bearbejdelse af kontraproduktive overbevisninger

  • Afklaring i forhold til mål og handleplaner

  • At refokusere tankerne på opgaverelevante forhold.

  • Proaktiv selvtale

  • Visualisering

  • Åndedrætskontrol

  • Rutiner


Disse metoder er bl.a. anbefalelsesværdige af følgende grunde:

  1. Metoderne er nemt anvendelige og under den personlige kontrol.

  2. Metoderne kan anvendes med et forebyggende eller akut sigte.

  3. Metoderne kan anvendes i alle mulige sammenhænge (både i jagten på sine mål og i bestræbelserne på at sikre en funktionel studie-liv balance).

– – – – –

MEN – og dette er en væsentlig pointe:

Jo mere man øver sig på noget, desto større er chancen for at opnå mestring.

Og dette gælder også for den mentale træning.

Derfor anbefales det, at man prøver sig frem og gør sig de nødvendige erfaringer med de ovennævnte metoder.


Især metoderne til den akutte spændingsregulering (dvs. at refokusere på opgaverelevante forhold, proaktiv selvtale, visualisering, åndedrætskontrol og rutiner) vil kunne tage tid at mestre i en sådan grad, at de også effektivt kan anvendes i pressede situationer.

I begyndelsen bør disse metoder derfor trænes i trygge rammer (fx derhjemme og til træning). Og i takt med at man behersker metoderne i en tilstrækkelig grad, så bør de også gøres til en fast bestanddel af de præstationsmæssige handleplaner.

Mental træning i praksis’ er beskrevet mere udførligt i e-bogen: ”Mental styrke i sport” (som kan købes her).