Når den mentale styrke kommer under pres

12/11/2019 Slået fra Af RT

Sagen er den, at mental styrke ofte har nogle omkostninger, og dem skal man være villig til at betale, hvis man ønsker at forfølge sine mål på effektiv vis.


Disse omkostninger rammer fx:

  • Eksaminanden – som om få timer skal til en vigtig eksamen.

    Eksaminanden er velforberedt, og har godt styr på det faglige indhold af eksamensstoffet.

    Desværre oplever eksaminanden dog ofte, at han bliver meget nervøs i timerne op til (og undervejs i) eksamenssituationen. Denne nervøsitet kommer bl.a. til udtryk i form af bekymringer, selvtvivl, angsten for at fejle, kraftig hjertebanken, ’sommerfugle i maven’ og rastløshed.

    Eksamenssituationer er med andre ord ikke noget, som denne eksaminand ser frem til med glæde.

    Prisen for at være mentalt stærk i dette tilfælde er, at eksaminanden accepterer og håndterer sin nervøsitet efter bedste evne.

  • Den studerende som mangler at færdiggøre en vigtig afleveringsopgave, der skal afleveres om mandagen. Og han har derfor planlagt at bruge hele weekenden på at gøre arbejdet færdig.

    Desværre indebærer denne plan et afbud til en fest om lørdagen, som den studerende egentlig gerne ville have været med til. Den studerende har dog vurderet, at der ikke vil være tid til begge dele (end ikke hvis han tager tidligt hjem fra festen).

    Prisen for at være mentalt stærk i dette tilfælde er, at den studerende må fravælge festen lørdag aften med henblik på at prioritere afleveringsopgaven, da begge dele ikke vurderes til at være forenelige.

    Den mentale styrke kommer med andre ord for alvor under pres i situationer, hvor der skal betales en uønsket pris for at handle målbevidst.

– – – – –

Og dermed er vi nået frem til pointen med dette blogindlæg:

Af og til er man fristet til at fravælge en målbevidst adfærd til fordel for en overspringshandling, fordi der er nogle kortsigtede gevinster ved at gøre dette.

Modsætningsforholdet mellem målbevidst adfærd og overspringshandlinger kan illustreres på følgende vis:

En overspringshandling skal i den forbindelse forstås som er en handling, der foretages med henblik på at udsætte eller undgå det, som man egentlig har sat sig for at gøre.

Overspringshandlingen er med andre ord det diametralt modsatte af en målbevidst adfærd.

– – – – –

Målbevidst adfærd er kendetegnet ved tre forhold:

  1. Den er proaktiv i forhold til de overordnede mål og handleplaner.

  2. Der er en kortsigtet (og muligvis uønsket) pris at betale.

  3. Der er en langsigtet (og attraktiv) belønning i vente.


Dette gælder fx for:

Den studerende – som melder sig til at løse en matematikopgave på tavlen foran hele klassen. Han er sig nemlig bevidst om værdien af at gøre sig erfaringer med at præstere i eksamenslignende situationer.

 

  • Kortsigtet pris at betale: Nervøsitet i perioden fra beslutningen om at melde sig til opgaven og til opgaven er færdiggjort (dvs. ca. 5 minutter).

    Nervøsiteten kan fx komme til udtryk i form af bekymrede tanker, angsten for at fejle, kraftig hjertebanken og ’sommerfugle i maven’.

     

  • Langsigtet belønning: Stolthed over at have været tro mod sine mål og handleplaner. Det vil nemlig altid føles godt, at have handlet målbevidst i en svær situation (i dette tilfælde at prøve sig selv af i en eksamenslignende situation).

     

    Og dette gælder uanset om den studerende lykkes med opgaveløsningen eller ej.

    For selv en mislykket opgaveløsning vil jo give den studerende en vigtig feedback om, hvad der skal arbejdes på fremadrettet – bl.a. med henblik på at kunne løse lignende opgaver til en eventuel mundtlig eksamen i matematik.

– – – – –

Overspringshandlingen er til gengæld kendetegnet ved det diametralt modsatte af en målbevidst adfærd:

  • Den er bevidst kontraproduktiv i forhold til de overordnede mål og handleplaner.
    Man er sig med andre ord bevidst om, at man handler på en måde, som grundlæggende ikke er i ens egen interesse.

  • Der er en kortsigtet (og attraktiv) belønning i vente.

  • Der er en langsigtet (og uønsket) pris at skulle betale.


Dette gælder fx for:

Den studerende – som undlader at melde sig til at løse en matematikopgave på tavlen foran hele klassen. Og dette gør han på trods af, at han er sig bevidst om værdien af at gøre sig erfaringer med at præstere i eksamenslignende situationer.

 

  • Kortsigtet belønning: Lettelse over ikke at skulle stå ved tavlen foran hele klassen i en situation, som indebærer risikoen for at fejle.

    På denne måde undgår den studerende nemlig at skulle håndtere den ’ubehagelige’ nervøsitet i forbindelse med præstationssituationen.

– – – – –

Men – og dette er en vigtig pointe:

Lettelsen over at undgå den pressede situation vil kun være ganske kortvarig, fordi lettelsen hurtigt vil blive afløst af skyldfølelsen over at have svigtet sig selv. Dette er nemlig en langsigtet pris, som man altid må betale for sin manglende mentale styrke.


Og
netop dette gør sig ofte gældende i forhold til overspringshandlingen:

Belønningen er kortsigtet, og senest når overspringshandlingen er overstået, så vil den langsigtede pris skulle betales.

 

  • Langsigtet pris at betale: Skyldfølelse over at have svigtet sig selv i en situation, hvor man med fordel kunne have prøvet sig selv af i en eksamenslignende situation.

    Den studerende har med andre ord svigtet sig selv ved ikke at være tro mod sine mål og handleplaner. Og som ovenfor beskrevet ville det under alle omstændigheder have været en god eksamenstræning, da selv en mislykket opgaveløsning ville kunne bruges fremadrettet (i form af vigtige erfaringer og erkendelser).


    I dette tilfælde skal den langsigtede pris således betales to gange:

    Først i form af skyldfølelsen over at have svigtet sig selv i relation til sine mål og handleplaner.

    Dernæst i form af manglende erfaringer med eksamenslignende situationer, som i værste fald risikerer at hæmme den studerende, når han på et tidspunkt i fremtiden står i en rigtig eksamenssituation.

– – – – –

Kort sagt:

Når det ikke nødvendigvis er nemt at være mentalt stærk, så skyldes det en kombination af to forhold:

  • For det første er det sjældent omkostningsfrit at være målbevidst i tanke og handling.

    Ofte vil der således være en kortsigtet pris at betale for den mentale styrke (fx i form af bekymringer, selvtvivl og angsten for at fejle), og denne pris skal den studerende være villig til at betale, hvis han ønsker at opnå en mere langsigtet belønning (fx i form af stolthed over at have været mental stærk under svære betingelser; samt muligheden for at samle vigtige erfaringer med eksamenslignende situationer).

     

  • For det andet vil den studerende uundgåeligt blive konfronteret med fristende overspringshandlinger, som lokker med en kortsigtet belønning (fx lettelsen over ikke at skulle stå ved tavlen foran hele klassen).

    Overspringshandlinger indebærer dog altid den langsigtede konsekvens, at de grundlæggende er kontraproduktive i forhold til at kunne forfølge sine mål på effektiv vis.

Forskellen mellem målbevidst adfærd og overspringshandlinger beskrevet mere udførligt i e-bogen: ”Mental styrke i uddannelsen” (som kan købes her).