Selvtillid

12/11/2019 Slået fra Af RT

Definition af begrebet ‘selvtillid’

Selvtillid er den situationsspecifikke overbevisning om, at man har de fornødne færdigheder til at kunne løse en given opgave.

Dette relaterer sig både til troen på sine nuværende færdigheder; samt troen på, at man vil kunne udvikle de fornødne færdigheder, hvis disse endnu ikke slår til.

Selvtillid er med andre ord en tilstand af tillid til sin egen præstations- og udviklingsevne.

– – – – –

Selvtillid opstår ud fra en subjektiv sammenligning mellem opgavens sværhedsgrad og eget færdighedsniveau. Og hvis denne sammenligning giver grund til optimisme, så vil man også være mere tilbøjelig til at gøre forsøget.

I praksis er selvtillid således en motiverende faktor, som indvirker positivt på evnen til at være målbevidst i tanke og handling.

Eller sagt på en anden måde:

Jo mere man tror på muligheden for at lykkes med et givent forehavende, desto mere vil man også være villig til at gøre forsøget.

– – – – –

Kort sagt:

Selvtillid er troen på at kunne lykkes.


Selvtillid er individuel og situationsspecifik

Selvtillid er den situationsspecifikke overbevisning om, at man har de fornødne færdigheder til at kunne løse en given opgave.

Selvtillid er således altid både individuel og situationsspecifik:

  • Situationsspecifik fordi den er baseret på en konkret udfordring i en specifik situation.

    Det kan fx være:
    – At lære (og sidenhen mestre) relevante metoder fra den mentale træning
    – At løse en matematisk opgave på tavlen foran hele klassen
    – At opnå en ønsket karakter i en afleveringsopgave
    – At bestå dagens eksamen
    – At gennemføre en påbegyndt uddannelse

  • Individuel fordi den er baseret på udøverens subjektive vurdering af muligheden for at lykkes med den konkrete udfordring den specifikke situation.

– – – – –

Hvis den studerende således tror på muligheden for at lykkes i en given sammenhæng, så resulterer dette i en stor grad af selvtillid.

Hvis den studerende i stedet tvivlermuligheden for at lykkes i en given sammenhæng, så resulterer dette i en lille grad af selvtillid.


Kort sagt gælder derfor følgende:

  • Jo mere selv-tro, desto større er selvtilliden.

  • Jo mere selv-tvivl, desto mindre er selvtilliden.

– – – – –

Typisk vil man opleve, at den situationsspecifikke selvtillid er påvirket af både selv-tro og selv-tvivl.

Det kan fx være:

  • Eksaminand A – som i høj grad tror på muligheden for at opnå en ønsket eksamenskarakter, men som samtidig anerkender nødvendigheden af at gøre sig de nødvendige anstrengelser i forberedelsesperioden frem mod den pågældende eksamen.

  • Eksaminand B – som overordnet set tvivler på muligheden for at opnå en ønsket eksamenskarakter, da han ofte har problemer med at håndtere sin eksamensnervøsitet på effektiv vis.

    På det seneste har vedkommende dog haft gode erfaringer med at anvende spændingsregulerende metoder fra den mentale træning, og dette giver trods alt lidt grund til optimisme forud for den kommende eksamen.


Det afgørende i den forbindelse er, om det er selv-troen eller selv-tvivlen, der fylder mest i tankerne.

– – – – –

Slutteligt er det også værd at bemærke følgende:

Da selvtillid er individuel og situationsspecifik, så vil den også kunne ændre sig, når situationen eller vurderingen af situationen ændrer sig.

Dette kan fx ske:

  • Hvis eksamensforberedelserne forløber efter planen (eller hvis de ikke gør det)

  • Hvis man lige før sin eksamination hører, at andre eksaminander fra eksamensholdet har fået gode (eller mindre gode) karakterer.

  • Hvis eksamensopgaverne viser sig at være lettere (eller sværere) end forventet.

  • Hvis man kommer godt (eller dårligt) fra start med sin eksamination.

  • Hvis man bemærker, at censor virker interesseret (eller uinteresseret) i de ting, som man siger og gør.

  • Hvis lærer og censor begynder at spørge ind til ting, som man ikke har forberedt sig på.

  • Hvis man efter et par timers forløb i den skriftlige eksamen begynder at føle sig træt og ukoncentreret.

  • Hvis man er i stand til at genfinde et funktionelt opgavefokus efter at have begået en ærgerlig og unødvendig fejl. (En lang række metoder fra den mentale træning kan bl.a. bidrage til dette.)

På den måde kan eksaminandens selvtillid variere i løbet af en eksamenssituation; fra dag til dag; fra uge til uge osv.

Selvtillid’ er beskrevet mere udførligt i e-bogen: ”Mental styrke i uddannelsen” (som kan købes her).