Spændingsniveau og spændingsregulering

12/11/2019 Slået fra Af RT

Spændingsregulering er et udtryk for den proaktive regulering af spændingsniveauet.

Og formålet med en given spændingsregulering er at finde og fastholde et funktionelt spændingsniveau, som er tilpasset situationens krav.

Det vil fx sige:

  • At spændingsniveauet skal være tilpas højt, når man befinder sig i en præstationssituation.

    Et tilpas højt spændingsniveau betyder nemlig, at de mentale og kropslige resurser er sat i et præstationsfremmende kampberedskab.

  • At spændingsniveauet skal være tilpas lavt, når man har behov for at restituere.

    Et tilpas lavt spændingsniveau betyder nemlig, at man slapper fysisk og mentalt af. Og denne afslappede tilstand har bl.a. en positiv effekt på restituerende processer som søvn og fordøjelse.

– – – – –

Spændingsniveau og spændingsregulering

Spændingsniveau er et udtryk for, om man føler sig afslappet eller anspændt i en given situation:

  • Jo mere afslappet, desto lavere er spændingsniveauet

  • Jo mere anspændt, desto højere er spændingsniveauet


Situationsspecifikt vil spændingsniveauet således være afslappet, anspændt eller befinde sig et sted derimellem.

Og hvis man skønner, at det aktuelle spændingsniveau er for afslappet eller for anspændt i forhold til situationens krav, så har man muligheden for at regulere spændingsniveauet i en mere afslappet eller anspændt retning.

– – – – –

I praksis kommer spændingsniveauet til udtryk på tre måder:

1) Det kropslige spændingsniveau

Det kropslige spændingsniveau kommer til udtryk i form af ‘afslappede’ eller ‘anspændte’ kropslige reaktioner:

  • ‘Afslappede’ kropslige reaktioner kan bl.a. være præget af:
    – Relativ lav puls (tæt på hvilepulsen)
    – Lav grundspænding i musklerne (dvs. at muskulaturen føles afslappet)
    – Rolig åndedrætsfrekvens
    – Ingen (eller minimal) svedproduktion

    ‘Afslappede’ kropslige reaktioner bidrager således til, at man føler sig relativt afslappet i den givne situation.

  • ‘Anspændte’ kropslige reaktioner kan bl.a. være præget af:
    – Forhøjet puls (som ikke skyldes fysisk aktivitet)
    – Forhøjet åndedrætsfrekvens (som ikke skyldes fysisk aktivitet)
    – Forøget svedproduktion (som ikke skyldes fysisk aktivitet)
    – Høj grundspænding i musklerne (dvs. at muskulaturen føles meget anspændt på trods af, at man ikke bevidst spænder musklerne.)

    ‘Anspændte’ kropslige reaktioner bidrager således til, at man føler sig relativt anspændt i den givne situation.

 

2) Det tankemæssige spændingsniveau

Det tankemæssige spændingsniveau kommer til udtryk i form af ‘afslappede’ eller ‘anspændte’ tanker:

  • ‘Afslappede’ tanker kan bl.a. være præget af:
    – Ro
    – Afklarethed
    – Accept af omstændighederne
    – Tålmodighed
    – Selvtillid
    – Selvværd

    ‘Afslappede’ tanker bidrager således til, at man føler sig relativt afslappet i den givne situation.

  • ‘Anspændte’ tanker kan bl.a. være præget af:
    – Bekymring
    – Tvivl
    – Bevidsthed om situationens store betydning
    – Forestillinger om konsekvenserne ved at fejle
    – Manglende accept af omstændighederne
    – Manglende selvtillid
    – Manglende selvværd
    – Fortrydelse
    – Ærgrelse
    – Selvbebrejdelse

    ‘Anspændte’ tanker bidrager således til, at man føler sig relativt anspændt i den givne situation.

3) Det følelsesmæssige spændingsniveau

Det følelsesmæssige spændingsniveau kommer til udtryk i form af ‘afslappede’ eller ‘anspændte’ følelser.

En given følelse er ret beset hverken ‘afslappet’ eller ‘anspændt’, men den vil dog altid påvirke os i retning af at være afslappede eller anspændte.


På baggrund af dette vil man derfor kunne argumentere for følgende:

  • ‘Afslappede’ følelser kan bl.a. komme til udtryk som:
    – Tillid
    – Glæde
    – Lettelse
    – Håb
    – Stolthed
    – Tilfredshed

    ‘Afslappede’ følelser vil således typisk bidrage til, at man bliver mere afslappet i en given situation.

  • Anspændte‘ følelser kan bl.a. komme til udtryk som:
    – Vrede
    – Frygt
    – Jalousi
    – Misundelse
    – Skam
    – Skyld
    – Sorg
    – Frustration
    – Angsten for at fejle

    ‘Anspændte’ følelser vil således typisk bidrage til, at man bliver mere anspændt i en given situation.

– – – – –

Spændingsniveauet består således af tre delkomponenter, som i kombination udgør en samlet oplevelse af afslappethed eller anspændthed.

Lave og relativt lave spændingsniveauer består således af tanker, følelser og kropslige reaktioner, som samlet set har en afslappende effekt på udøveren.

Høje og relativt høje spændingsniveauer består tilsvarende af tanker, følelser og kropslige reaktioner, som samlet set har en anspændende effekt på udøveren.

– – – – –

Om spændingsniveauet er lavt eller højt i en given situation afhænger af den subjektive vurdering af de situationsspecifikke omstændigheder.

Kort sagt gælder følgende:

  • Jo mere tryg situationen opleves, desto lavere er spændingsniveauet.

  • Jo mere udfordrende (eller faretruende) situationen opleves, desto højere er spændingsniveauet.


Et eksempel på dette kan fx opleves af den studerende i forbindelse med udregningen af en matematisk opgave:

  • Hvis udregningen af den matematiske opgave foregår derhjemme i forbindelse med den almindelige (og daglige) lektielæsning, så vil så vil dette givetvis foregå med et relativt lavt spændingsniveau.

  • Hvis udregningen af en tilsvarende matematisk opgave til gengæld foregår ved tavlen foran hele klassen (eller i forbindelse med en skriftlig eksamen), så vil dette givetvis foregå med et relativt højt spændingsniveau.

– – – – –

Kort sagt:

Spændingsniveauet afspejler, hvorvidt man er afslappet eller anspændt i en given situation.

Og hvis det skønnes nødvendigt, så kan spændingsniveauet reguleres på forskellig vis (ved hjælp af relevante metoder fra den mentale træning).

Spændingsregulering’ er beskrevet mere udførligt i e-bogen: ”Mental styrke i uddannelsen” (som kan købes her).